Referencer

"Foruden at være en knivskarp kommunikator, interviewer og coach, er Linda også en stærk personlig ledelsesrådgiver"

 

Linda skal have de største anbefalinger med herfra. Jungs typeindikator (JTI) var indgangsvinkel for vores samtaler, men Linda formåede hurtigt at rette vores dialog ind, når mere presserende emner støjede, og hun dykkede ned i en imponerende stor “værktøjskasse”; mindfulness, gestalt, bevægelse, coaching……..for at adressere og bearbejde “støjen”.

Lindas tilgang hjalp med at rette mit fokus ind på de væsentligste ting, lige nu og her, men hele tiden med den langsigtede plan for øje. Samtalerne med Linda skabte klarsyn, og jeg kan kun anbefale en månedlig øvelse, hvor du evaluerer om du til stadighed betræder den sti, der udnytter dit sande potentiale, gerne med en kyndig vejleder som Linda ved din side.

Det er ufatteligt givende at kommunikere med Linda og fokus bliver skærpet for hver gang vi mødes. Hele dit livshjul bliver adresseret, hvordan kan du ellers leve en integreret og helstøbt tilværelse. Foruden at være en knivskarp kommunikator, interviewer og coach, er Linda også en stærk personlig ledelsesrådgiver, sammen med Linda fokuserede jeg på ledelsesdiscipliner, strategi og mandskabspleje; i travle tider er det så fristende og let at blive opslugt af detaljer, eks. detaljer der egentlig burde delegeres til dit team og formodentlig til mere relevante kræfter.

Tak til dig Linda, for at vi kom ind til kernen, og fik rettet fokus tilbage på den rette sti. Vi ses helt sikkert igen!

Stefan Fuglsang Mortensen

Afdelingsleder, Andel

“Linda er nærværende og autentisk, og jeg kan varmt anbefale hende til dig, der vil udfordres”

Jeg mødte Linda i forbindelse med min MBA uddannelse på Niels Brock Executive, hvor Linda gav tilbagemelding på JTI-profil.

Tilbagemeldingen og efterfølgende coachingsessions var præcise og udfordrende og gav mig en unik mulighed for refleksion. Linda formår at komme ”ind bag ved” facaden og finde sagens kerne.

Feedbacken har givet mig 3 meget vigtige redskaber.

Jeg er blevet bevidst om:

1)  Vigtigheden af at have forskellige persontyper i teamsamarbejdet – og idéer til, hvordan de forskellige deltageres kompetencer kommer i spil ved at give plads

2)  Styrkerne i min egen læringsstil, som gav  mig en befriende ro i forbindelse med løsningen af krævende opgaver

3)  Mine interaktioner med andre mennesker med fokus på mine kommunikationsmæssige styrker og faldgruber

Linda er nærværende og autentisk, og jeg kan varmt anbefale hende til dig, der vil udfordres.

Gunnar Brabrand

Chef for Sundhed SEB Pension

"Professionel sparring med et menneskelig perspektiv"

Jeg har haft fornøjelsen af at gennemfører et forløb med Linda, og jeg kan kun anbefale det.
Linda formår at kæde det hele menneske sammen med det professionelle perspektiv og
derigennem, skabe den bro der gør at man kan være den bedste version af sig selv både på arbejde og hjemme.

Linda er god til på en konstruktiv og kærlig måde at sætte fingeren på de områder der kan gøre lidt ondt og som kræver lidt opmærksomhed.

Tak til Linda for et rigtig godt og givtigt forløb

Henrik Holten

“Mine bedste anbefaling til en altid professionel og empatisk Linda”

Linda har været ansat her i WindowMaster som HR Manger, hvor hun gjorde et stort og vellykket stykke HR arbejde. En væsentlig opgave var blandt andet at få struktureret og implementeret løbende udvikling- og målopfyldelsessamtaler samtaler mellem ledere og medarbejdere, som fortsat er en hjørnesten i vore processer. Derudover blev der afhold flere interne kurser i kommunikation og JTI, som har løftet produktivitet og samarbejdet i virksomheden.

Vi har løbende brugt Linda når vi skulle rekruttere specialister og ledere. Da Lindas evne til at matche kandidatens kompetencer med de kompetencer vi søger er god, har det tilført god værdi til processen. Linda har tillige et blik for at matche ”rette kultur og kemi” og dermed et blik for de bløde data.

Linda benytter bl.a. arbejdsstilstesten Wave til dels kompetence- afklaring og til match og tilbagemeldingssamtale, hvilket jeg synes er et redskab, der for mig som Direktør, giver et hurtigt og visuelt overblik over de forskellige kandidaters styrker og svagheder således, at vi har ansat den bedst egnede ansøger.

Mine bedste anbefaling til en altid professionel og empatisk Linda.

Lars Helstrup

Director Business Service WindowMaster A/S, (tidligere en del af VKR- Holding)

“Jeg kan varmt anbefale Linda som samarbejdspartner og som speaker”

I forbindelse med et uddannelsesforløb i 2009/2010 med titlen projekt ledelsestalent – flere kvinder i ledelse havde jeg brug for en speaker, der sidst på eftermiddagen efter et krævende program, kunne sparke energi og gejst ind i gruppen.

Den opgave løftede Linda til fulde.

En præsentation der kom omkring JTI ( Jungs Typologi) på en sjov og personlig måde-hvor Linda ikke var bange for at bruge sig selv som eksempel- med en befriende selvironi, kombineret med hendes viden om de mange intelligenser og læring – gjorde at kursisterne fik andre perspektiver på kvinder i ledelse. Vejen igennem Lindas egen spændende karriere var til stor inspiration for kursisterne. Jeg kan varmt anbefale Linda som samarbejdspartner og som speaker.

Poul Gilling

tidligere udviklingschef DBU

"Linda er rigtig sej, og jeg kan også kun give min varmeste anbefaling….."

Linda er rigtig sej, og jeg kan også kun give min varmeste anbefaling….. Vi bruger dagligt din anerkendende kommunikation, både til ros og når der er udfordringer der skal løses. Man kan sagtens være en stærk leder og vise sårbarhed, det oplever jeg kun giver respekt og loyalitet hos medarbejderne når de ser det hele menneske. Tandlægefaget indeholder jo i sagens natur en praktisk del, som er meget rationel med helt faste procedurer med en masse detaljer som vi elsker at nørde i, og så alligevel er det jo relationen til patienterne og medarbejderne som er mindst ligeså vigtig for arbejdsglæden – og det, der gør hverdagen sjov og spændende i klinikkens dagligdag. Patienter fornemmer hurtigt om stemningen på en klinik er god. Derfor er det også så fint at blive inspireret af dig til at sætte ord på de bløde værdier – det er vidst sundt for alle virksomheder en gang imellem. Kh  Benedicte Kloster –

Benedicte Kloster

Tandlæge og Indehaver af Jægersborg Tandlægeklinik

"Vi, har fået mange positive tilbagemeldinger og ønsker dig det bedste fremover."

Kære Linda,

Tusind tak for et fantastisk spændende og inspirerende foredrag til vores morgenmøde fredag den 2. september.

Vi, har fået mange positive tilbagemeldinger og ønsker dig det bedste fremover.

 Med venlig hilsen/Best regards

Birgit Nørgaard

Direktør/General manager, Scandic

”Linda spredte super god energi og var inde i sit stof – en fed måde at starte en fest på.”

Kristoffer Glavind Kjær

medstifter af ManuVision

”Det var en rigtig god oplevelse.”

Linda kom og dansede med os til vores sommerfest.

Der er altid lidt for mange mennesker i den sal, og det har tidligere været svært sådan rigtig at få en stemning i gang eller en oplevelse af, at vi lavede noget sammen.

Men Linda fik os til at danse. Hun forklarede/ viste os bevægelserne i lette trin, som fik det til at ligne noget.

Det hele var planlagt og passede sammen; musikken, gentagelserne og bevægelserne.

Det var en rigtig god oplevelse.

Cristine Wasgård

behandler ManuVision

Linda var god til at zoome ind på hvad der er vigtigt for mig og give håndgribelige justeringer, der er brugbare i hverdagen. Jeg følte mig meget set, og sammen satte vi mål, der er realistiske for min situation.

Louise Sarrah Wolffsen

Kære Linda
Jeg var på dit yogahold i går på Skodsborg.

Det var noget af det bedste jeg har prøvet for min krop.

Det var virkelig en forandring jeg kunne mærke.

Camille Teichert Unbehaun